Det ofte glemte skridt i helingsprocessen
Kursus for behandlere, terapeuter, coaches og healere
30. maj kl. 10-16, plus individuel session
Den 30. maj byder Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse til en fuld fysisk kursusdag i Lykkedal Retreat i Helsinge, hvor vi arbejder med de ofte glemte skridt i helingsprocessen.
Udover den fysiske kursusdag, får du en 1:1 session med enten Lotte eller Freja.
Vi mødes i den dejligste jurt med vindue til himlen midt i naturen.
Nogle af de spørgsmål vi åbner og arbejder med på kurset er:
- Hvad er helingstilstanden for en størrelse?
- Hvad er de ofte glemte skridt i helingsprocessen?
- Hvorfor er de essentielle og vigtige, når vi arbejder med mennesker, der er ramt?
- Hvordan støtter du dig selv og dine klienter i at komme i helingstilstanden?
- Hvordan kan vi gennem krop, følelser, sind og sjæl arbejde med helingstilstanden?
De oprindelige folk har altid vidst, at fællesskabet er essentielt for alles sundhed og helbred – for vores overlevelse
Den polyvagale teori af Stephen Porges lægger vægt på, at nervesystemet grundlæggende er socialt, hvorfor det også skal reguleres i bl.a. sociale sammenhænge.
Deraf udtrykket "Det er i relationen vi heler".
Vi tager både de vestlige og de urgamle befolknings-briller på, mens vi går på opdagelse i, hvad helingstilstanden og det modsatte er for nogle størrelser i helingsarbejdet med os selv og vores klienter!
Du vil bl.a. blive introduceret til den polyvagale teori og herunder nervesystemets forskellige reaktioner både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt i relation til dig selv og dine klienter. Og så får du brugbare værktøjer med hjem – lige til at bruge i dit eget arbejde.
Vi tør godt love, at det bliver både spændende, lærerigt og forhåbentligt også sjovt!
Hvorfor er helingstilstanden essentiel for helingsprocessen?
Vi kan kun hele og regenere fysisk, mentalt, emotionelt og sjæleligt, når vi rent fysiologisk kan komme i helingstilstanden, ind i ro/hvile systemet.
Helingstilstanden er essentiel for, at den dybere heling kan ske og ikke mindst for, at vi stille og stødt ikke kun vedligeholder men også kan udvide vores kapacitet og dermed vores bevidsthed - så at vi som mennesker kan udvikle os og vokse og leve det liv vores hjerte og sjæl kalder på.
Simpelt og alligevel så udfordrende
Nervesystemet er essentielt, når vi støtter mennesker med at komme ind i helingstilstanden.
Selvom det lyder simpelt og ligetil, så kan det være en af de største udfordringer for både os selv og vores klienter at turde at hengive os til lige netop helingstilstanden.
Der er ikke noget quickfix og ej hellere kun én måde, teknik, øvelse eller metode, som passer til alle.
Alligevel er der nogle skridt, som er essentielle, og som ofte glemmes.
Det er de skridt vi skal arbejde med på kurset – altid med både krop, sind, følelser og sjæl involveret. Og med fokus på forskellige teknikker til forskellige mennesker.
Altid med udgangspunkt i at du gennem at gå vejen selv kan støtte dine klienter i deres vej.
Kurset er også en smagsprøve på bare et af de mange emner, vi tager op på Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse, som er en 1-årig efteruddannelse for behandlere, terapeuter, coaches og healere.
Er du nysgerrig på at arbejde dybere med helingstilstanden og denne efteruddannelse, så får du her en lille smagsprøve på begge dele.
Jeg tager min plads med det samme!
Det praktiske:
Hvornår: Torsdag d. 30. maj kl. 10-16
Hvor: Lykkedal Retreat, Dalvej 5, 3200 Helsinge – vi mødes i den dejligste jurt med vindue til himlen midt i naturen.
Pris: 2100 kr. (inkl. moms) - kan betales i op til 3 rater.
Medbring: Frokost og tag endelig behageligt tøj på, der passer til vejret – vi sørger for snacks, te og kaffe
Undervisere: Freja Rosalina Sommer og Lotte Weaver, Stiftere af og undervisere på Skandinaviens Traume- & Helingsuddannelse
30 minutters 1:1 session med i kurset med enten Lotte eller Freja
Efter kursusdagen ligger vi et link ud med tider, hvor du kan booke en 1:1 session med en af os.
Her samler vi op og ser ind i det, som har behov for opmærksomhed efter kurset.